Næsten enhver generation har haft nogle samlekort, der var populære i barndommen. Da min far var barn, var der mange der samlede på fodboldkort. Altså kort med billeder af de forskellige store fodboldspillere, og nogle informationer omkring dem. Folk byttede fodboldkort med hinanden, så de kunne få deres favorit-spillere, og måske sammensætte deres eget hold. Jeg mener endda at man kunne spille kampe imod hinanden, hvis man hver især havde tilpas mange fodboldkort.
Da jeg voksede op var det Pokémon kort der var det helt store. Der var 151 forskellige Pokémon kort dengang, og mange begav sig ud for at samle dem alle sammen. Der var selvfølgeligt også dem, der ønskede at bytte sig til de Pokémon de synes så sødest ud, eller dem der var stærkest. Her kunne man også sammensætte et sæt kort, som man kunne bruge til at spille imod andre. Der var mange timers underholdning der!
De fleste vokser ud af deres fascination af disse samlekort. Måske er der pludseligt en ny dille, og samlekortene lægges på hylden. Eller man begynder at have andre interesserer, eller et større ansvar på andre områder af livet. Der er nogle ihærdige fans der holder fast i deres hobby, men for de fleste er det et kapitel af deres liv, der er overstået.
Hvor gør man af disse samlekort, når man ikke længere går op i dem? Nogle mennesker smider dem ud. Det er måske forståeligt nok: ingen har plads til at opbevare alt hvad man har skrabet til sig igennem tiden. Lidt mere fornuftigt er det måske, at give samlekortene væk til dem, der stadig går op i dem. Kender man ikke nogen der vil have ens samlekort, så kan man selvfølgeligt donere dem til en genbrugsbutik eller lignende. Mange vælger dog en endnu lettere løsning: de pakker samlekortene i en papkasse, og smider den på loftet eller i kælderen. Så behøver man ikke at se på sit rod længere, og hvem ved – måske bliver samlekortene noget værd en dag?
Hvis du er i den sidste kategori, så kan det godt betale sig, at finde kasserne fra loftet frem nu! Nogle samlekort kan nemlig være flere millioner kroner værd. Har du et af de sjældne mtgkort så kan det være mere end 2 millioner kroner værd! Et sjældent Pokémon kort kan sælges for alt imellem 8.000-35.000 kr.!
Der har altid været folk, der har samlet på sjældne samlekort. På det seneste er det dog blevet langt mere populært, og det har fået priserne til at springe i vejret. Der kan altså let ske at gemme sig en rigtig flot økonomisk overraskelse oppe på loftet. Der er mange hjemmesider der kan hjælpe dig med at finde frem til de mest værdifulde kort. Du behøver altså ikke at være samlekortsekspert for at finde guldet.