I trøjen på jobbet

Man klæder sig pænt på om morgenen, drikker sin kaffe og spiser sin morgenmad. Så op på cyklen eller med bus, tog eller bil ind til jobbet. Der hænger man sit gode tøj på knagen og skifter. Det er en del af morgenrutinen. Man trækker i arbejdstøjet, som visse politikere siger, selvom de mere ser ud, som om de skal til fest. Det kan godt virke lidt komisk på en, der dagligt skifter tøj på arbejdspladsen. Til mere robust tøj der kan tåle, at der bliver arbejdet. Rigtigt arbejdet.

Det gode ved ordentlige arbejdstrøjer er, at de sidder, som de skal, og er fleksible nok, til at man kan bevæge sig frit. Ordentlige arbejdstrøjer er lavet i materialer, der kan holde til noget, og som man kan ånde i uden at få allergiske reaktioner. Arbejdstrøjer er det inderste, man har på, så de skal være venlige mod huden.

Pasform og støtte

Køber man ordentlige arbejdstrøjer, er man naturligvis interesseret i, at den, som skal bruge dem, har det så optimalt som muligt. Pasformen skal være perfekt, trøjen skal sidde godt. Den skal passe i størrelsen til den pågældende medarbejder. Et godt sæt arbejdstøj skal støtte medarbejderens krop, når det relevante arbejde udføres. Det skal ikke genere, hvis der strækkes, fleksibilitet er et must.

Bruger man de rigtige arbejdstrøjer, kan man også forebygge sved og indelukkethed. Det er vigtigt, at arbejdstøjet tager hensyn til alle disse ting. En medarbejder, der slider og knokler for firmaet, fortjener en beklædning, der støtter og hjælper under arbejdets udførelse. Det er vigtigt, at man føler sig godt klædt på til jobbet.

Tilfreds med dagens fremskridt

Når dagen er slut, så skifter man igen. Først en tur under bruseren, så man er ren og frisk. Så i sit gode hverdagstøj og hjem til familien. Her må man ikke føle sig alt for slidt, for der skal være energi til ægtefælle og børn også. 

Har man haft arbejdstøj på, der passer og støtter, vil man ikke føle sig så træt ved dagens afslutning. Man kan tage hjem til familien og være den nærværende forælder og ægtefælle, man ønsker at være.