Mercedes-Benz Vil Være CO2-Neutrale i 2022

Den tyske bil-gigant Mercedes Benz, tager nu et stort skridt i den grønne retning og stræber efter at opnå en CO2-neutral produktion allerede til næste år i 2022. Mercedes Benz har allerede fulgt den grønne udvikling og lanceret hybrid versioner af deres populære modeller såsom deres Mercedes GLC Coupé, A 250 og mange flere. Samtidig har Mercedes Benz også taget et stort skridt, med udviklingen af elbiler og her har de blandt andet skabt succesfulde modeller som EQC og EQA. 

CO2-neutral produktionNu tager den tyske bil-gigant endnu et skridt i retning af den grønne omstilling og denne gang omhandler det selve produktionen af deres biler. Mercedes Benz har gjort det klart at man ønsker at opnå en 100% CO2-Neutral produktion i 2022.

Mercedes Benz har otte fabrikker fordelt over Tyskland, i forbindelse med deres produktion af køretøjer og motorer. Disse fabrikker køber enten elektricitet eller driver deres egne kraftværker.

I fremtiden vil 100% af den købte elektricitet komme fra kontrollerbare vedvarende kilder, såsom vind- og vandkraft. Dette svarer til omkring tre fjerdedele af den krævede elektricitet i de tyske fabrikker.

Når Mercedes Benz i fremtiden tænker i nye anlæg og fabrikker, vil de være planlagt med en CO₂-neutral energiforsyning fra start af.

En grøn fremtid
De store tyske bilproducenter har i mange år domineret det internationale marked og er kendte for deres kvalitet. Den store popularitet blandt tyske bilmærker, har medført stor produktion og mange arbejdsplader i Tyskland. Bilindustrien har haft en rigtig positiv indvirkning på den tyske økonomi, dette medfører naturligvis et ansvar og man forventer derfor også at de tager del i landets grønne omstilling.

Bilindustrien har det seneste årti oplevet en enorm udvikling, med el-bilernes tilstedeværelse og ny teknologi, der hele tiden udvider grænserne for hvad der er muligt. Denne udmelding om en CO-2 neutral produktion fra Mercedes Benz, er endnu et positivt skridt i retningen af en grønnere bilindustri. Andre store bilproducenter som Audi, VW og BMW har også fulgt udviklingen i markedet og lanceret deres varianter af el- og hybridbiler.

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer og hvor hurtig denne grønne udvikling kommer til at udspille sig. Vi har efterhånden ventet på en grønnere bilindustri i mange år og det ser nu endelig ud til at teknologi og tiden er moden til det.