Jo stærkere bånd man har i sin familie, jo mere glæde har man af hinanden. Det er ikke nogen selvfølge, at man kender hinanden rigtigt godt, bare fordi man deler noget DNA. Når man er i samme familie, så har man selvfølgeligt rigtigt gode forudsætninger for, at blive tætte. Man vokser op i nogenlunde det samme miljø, opdrages af forældre med en delt baggrund og ser hinanden fra en tidlig alder. Når man lærer hinanden at kende tidligt, er der god chance for, at man ender med at finde de samme interesser og hobbyer. Det fører måske til, at man også jagter uddannelse eller karriere indenfor lignende felter. Personer i den samme familie har altså stor chance for, at have en helt masse tilfælles. Det gør det let at tale sammen, og man finder det naturligt tiltrækkende at bruge en masse tid med hinanden.
Men hvad gør man, når det ikke er tilfældet? Bare fordi der er gode forudsætninger for, at man vokser op med samme syn på verden, er det ikke nogen garanti. Vi formes af meget mere, end bare vores familie. Vores syn på verden er også et produkt af vores egen personlighed, og de venner og mennesker vi møder undervejs. Måske havde du en vildt god lærer, der åbnede dine øjne for en helt anden måde at anskue verden på. Det er muligt du fik venner, der fik dig til at interessere dig for nogle helt andre ting, end din øvrige familie. Uddannelse, job, rejser og så videre er alle faktorer, der kan hjælpe os med at gro i vidt forskellige retninger. Det er der ikke noget i vejen med som sådan. Det er sundt, at finde sin egen rejse igennem livet, og bygge sin identitet op som man selv har lyst til.
Det kan dog også betyde, at man ikke længere føler det samme stærke bånd til sin familie. Det er måske sværere at finde noget at snakke om, fordi man ikke deler interesser. Det kan også være svært at sætte sig i den andens sted, når der er så stor forskel på ens værdier og verdenssyn.
Heldigvis er der hjælp at hente. I min familie har vi fundet ud af, at rollespillet dungeons and dragons er en genial måde, at komme hinanden mere ved på. Når man spiller Dungeons & Dragons så påtager man sig nemlig en ny rolle. Du kan vælge at være en kriger, der slås med sværd, eller en troldmand, der kaster med magi. Modsat brætspil, så foregår stort set hele spillet, i spillernes hoveder. Det er altså utroligt kreativt, og det er kun fantasien der sætter grænser.
Du undrer dig måske over, hvordan disse roller hjælper folk med at lære hinanden bedre at kende. Men det hænger sammen med, at vores fantasi og kreativitet jo udspringer fra vores sande jeg. Den måde man spiller D&D på er altså en slags vindue ind i ens sjæl. Det er samtidig virkeligt sjovt, og noget vi alle ser frem til at spille med hinanden.