Spar tid og penge med de rette værktøjer i storkøkkenet

I et køkken, hvor der produceres mad til mange, er det vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre og at arbejdet udføres så præcist og hurtigt som muligt. På f.eks. plejehjem er der faste spisetider, og maden skal være klar til tiden. Også i kantiner er det vigtigt med et godt arbejdsflow, og her er der flere arbejdsredskaber, der er praktiske at have i sin maskinpark.

Hvert minut tæller, og i storkøkkenet kan man med fordel benytte sig af en række forskellige arbejdsredskaber, der så at sige giver en ekstra hånd med. Også for at spare løn til ansatte kan man benytte maskiner til at udføre nogle af køkkenets arbejdsopgaver, f.eks. en doseringsmaskine.

Disse maskiner sparer tid og og penge

En af de virkeligt praktiske maskiner i storkøkkenet er en doseringsmaskine. Den har stor værdi for de ansatte i køkkenet, når der f.eks. skal fordeles æblemos i skåle til æblekage. Fremfor at medarbejderne skal lægge æblemosen i alle skålene med en ske kan man spare utroligt meget tid ved at anvende en doseringsmaskine. Med doseringsmaskine bliver alle portioner også lige store, og man risikerer ikke at portitionere for meget. Selvom det kan lyde utroligt, så kan det i sidste ende spare virksomheden for mange penge, da hver portion ikke får mere end absolut nødvendigt.

Også andre maskiner som f.eks. en grøntsagssnitter er meget værdsatte i stordriftskøkkener og restauranter. Her spares virkelig meget tid i forhold til at skulle snitte det hele ved håndkraft. Således kan man nemt og hurtigt “bakke op” til hele ugen, hvilket vil sige at man klargør grøntsagerne og lægger dem i bakker på køl, så de er klar til brug, når gæsterne bestiller.

Skulle man nævne yderligere et arbejdsredskab, som gør en stor forskel i storkøkkener, kunne det være røremaskinen. Alle restauranter, kantiner og storkøkkener i øvrigt serverer brød til måltiderne, og her er det praktisk med en røremaskine, som kan klare det hårde arbejde med at ælte store portioner dej.

Der er altså mange maskiner, man kan overveje, hvis man ønsker at effektivisere i det store køkken.