Formålet med en cykelhjelm er sikkerhed og det er derfor vigtigt at du finder en hjem der er godkendt og har den rette pasform samt størrelse. Vi anbefaler altid at man prøver sin cykelhjem i en butik, så man er sikker på den rigtige størrelse og den rette komfort.
Hvilken type cykelhjelm bør du vælge?
Der findes flere forskellige typer af cykelhjelme, fra skaterhjelme til de mere klassiske og almindelige cykelhjelme. Den bedste type for dig, afhænger af dine præferencer og behov, men det er vigtigt at tjekke at cykelhjelmen er sikkerhedsgodkendt.
Skaterhjelme er ofte tungere og har en glat overflade uden lufthuller. Derfor er skaterhjelme ofte varmere, hvilket både kan være en fordel og ulempe. Skaterhjelmens voksende popularitet skyldes dens anderledes og moderne design, som specielt falder i god smag hos de yngre forbrugere.
Cykler du på en mountainbike eller racercykel, kan det være en god idé at kigge efter en sports cykelhjelm. Disse cykelhjelme er ofte en smule dyrere, men er hele prisen værd da de tilbyder mere komfort og samtidig er bygget til formålet og derfor giver maksimal sikkerhed.
Skal du blot bruge en cykelhjelm til og fra arbejde eller skole, så er en almindelig cykelhjem det oplagte valg. Mange unge er dårlige til at huske cykelhjelmen, da den ikke er ”smart” eller ”ødelægger deres frisure”. En cykelhjelm kan dog være forskellen på liv og død, når man færdes i trafikken og du bør derfor altid huske den!
Der er sket meget indenfor design af cykelhjelme de seneste år og i dag finder du et stort udvalg af smarte og trendy cykelhjelme, fra et bredt udvalg af forskellige mærker.
Sådan tjekker du om hjelmen er sikker
Alle cykelhjelme skal sikkerhedsgodkendes, herefter får de det såkaldte CE-mærke. Der må ikke sælges cykelhjelme i Danmark som ikke lever op til kravene for et CE-mærke, men derfor anbefaler vi stadig at i tjekker efter.
Vælg den rette størrelse
Cykelhjelmen skal være tætsiddende uden at klemme nogen steder. En cykelhjelm må ikke sidde løst på hovedet og man bør bruge cykelhjelmens justeringsfunktioner, for at tilpasse den til ens personlige behov. Samtidig skal cykelhjelmen føles behagelig at have på, dette sikre nemlig at du husker at bruge den.
En cykelhjelm bør dække både baghovedet, panden og tindingerne. Når den sidder korrekt på hovedet, bør den være vandret set fra siden af og samtidig skal der være 2-3 cm, mellem dine øjenbryn og hjelmens forkant. Hjelmens stropper skal indstilles så der kun er plads til 2 fingre mellem remmen og hagen. Samtidig skal du huske at justere hjelmen i nakken, så den sidder tæt ind til baghovedet.
Vi håber at denne artikel gav dig en idé om hvilken type cykelhjelm der bedst matcher dine behov, samt hvordan du bedst indstiller cykelhjelmen for at opnå optil sikkerhed.